Kort om zoneterapi
Zoneterapi er den mest udbredte af de alternative behandlingsformer, vi kender i Danmark. Ved at massere bestemte zoner på fødderne påvirkes kroppens energisystem, så dens egne helende og helbredende kræfter stimuleres.
Nogen egentlig videnskabelig forklaring på, hvorfor zoneterapien virker, har man ikke, men man har dog kunnet måle og iagttage følgende i forbindelse med behandlingerne: Blodgennemstrømningen øges og samtidig afslappes muskulaturen. Kombinationen af dette gør, at næringsstoffer og ilt lettere kan flyde med blodet til væv/celler, samtidig med, at affaldsstoffer kan borttransporteres.
Denne effekt har særlig betydning, når det gælder kroppens udrensningsorganer, dvs. nyrer, lever, lunger og tarmsystem. Med en øget blodgennemstrømning får organerne bedre betingelser for at kunne arbejde mere effektivt.
Anvendelse af zoneterapi
Smerter eller problemer i knogler/muskler/led, herunder arbejdsbetingede skader, hovedpine/migræne, stress, psykiske problemer, kredsløbsproblemer, gigtproblemer, luftvejsproblemer (astma/bronkitis), hormonelle problemer, betændelser, infektioner m.m.
Kilde: www.sundhedsguiden.dk